| Banen En bane bygges normalt af tynde stave af træ, dog benytter man i dag ofte lamineret plastik ved bygning af nye baner. En nyanlagt bane lakeres mange gange og derefter olieres den. En bane er 1,04 m bred og 18,30 m lang fra overtrædelseslinjen til centrum af den forreste kegle (1-er keglen). Langs banens sider er der en rende eller grøft, der opsamler kugler, der kommer for langt ud til siden. Renden skal have en dybde på 10,16 cm og en bredde på 22,95 cm. Der olieres fra overtrædelseslinjen og ca. 12 m frem til den såkaldte oliegrænse. Olieringen foregår mindst en gang dagligt afhængig af hvor besøgt bowlingbanen er. En kugle, der afleveres på det olierede område, vil glide hen ad banen. Når den får kontakt med det tørre område, begynder den at ændre retning, hvis du f.eks. anvender et hookslag. Der er afsat syv sigtemærker på banen i området 2,13 - 3,64 m fra overtrædelseslinjen. Disse mærker , der har form som pilespidser, er meget vigtige for de bowlere, der er mærkespillere, dvs. sigter efter disse mærker i afleveringen. Før overtrædelseslinjen er tilløbsbanen. Der er prikker (markeringer) på tilløbet, der kan hjælpe med at vise, hvor man skal placere sine fødder i udgangsstillingen. For enden af banen er den automatiske keglesætter, en opfindelse fra 1950-erne. Efter dit første slag, bliver de kegler, der står tilbage, løftet op, og de væltede kegler bliver fejet ned i keglegraven. Keglerne sættes på plads til andet slag. Efter andet slag vil maskinen feje alle kegler ned i graven. Husk ikke at aflevere din kugle før keglesætteren er færdig. Det kan beskadige maskinen og din kugle - og du har forspildt et slag. Keglesætteren har også en vigtig funktion i de fleste bowlingcentre: den kan ved hjælp af lys registrere hvor mange kegler, der er væltet og hvilke der står tilbage. Dette benyttes til at lave pointtælling på computer, så man ikke selv behøver at føre en slagseddel, når man spiller. Når du har skudt, vil kuglereturen aflevere din kugle tilbage ved tilløbet. | 